Tandkødssygdomme

På siden her kan man læse om tandkødssygdomme og hvordan man forebygger dette.

Parodontose (parodontitis) er blandt en af de mest udbredte folkesygdomme som over halvdelen af den voksne befolkning på over 45 år har i mild, moderat eller større grad.

Parodontose er en sygdom der opstår som en tandkødsbetændelse og udvikler sig ved at bakterier får lov til at trænge ned under tandkødet og leve uforstyrret. Hos langt størstedelen af alle patienter foregår der en balance i mellem bakterievækst og immunforsvar. En forskydning af denne balance, eksempelvis ved ændret bakteriekvalitet eller ved en stigning i antal af bakterier, kan betyde at sygdommen udvikles. Dette vil resultere i, at den tandbærende del af kæbeknoglen mellem tænderne vil nedbrydes og tænderne vil blive løse. Du har derfor måske før hørt denne sygdom omtalt som ”de løse tænderes sygdom”.

Parodontose er en tandkødssygdom, der starter som en betændelsestilstand først i tandkødet og herefter senere breder sig til kæbeknoglen. Startskuddet til denne sygdom har derfor været ubehandlet tandkødsbetændelse, som har spredt sig til dybereliggende væv.

I Danmark oplever 90% af de 20-årige at have tandkødsproblemer i form af tandkødsbetændelse, hvilket betyder at disse har stor risiko for senere i livet at udvikle parodontose. Parodontose kan opstå i alle aldre, men diagnosticeres typisk i 30-40 års alderen. Det forholder sig sådan at jo tidligere i livet parodontose udvikler sig, des mere alvorlig og aggressiv vil sygdomsudviklingen være.

Hos Tandlægerne på Amager har vi i sinde at komme sygdommen i forkøbet, da det for os er utrolig vigtigt at vores patienter har egne tænder livet igennem. Vi vil gøre alt for at du føler dig velinformeret og i trygge hænder. Du vil opleve at vi er meget perfektionistiske omkring vores behandlingsplanlægning og udførelse af sygdomsbekæmpelse. Det at få behandlet parodontose kan for dig som patient være forbundet med ubehag og/eller smerter. Hvis du tidligere har oplevet smerter i forbindelse med parodontose behandlinger kan du læse meget mere om vores smertefrie behandlinger på vores informationsside omkring smertefri bedøvelse.

Hvad forstås ved sundt tandkød?

Tandkødet er en slimhinde der er designet til at beskytte tandens rod og underliggende væv. Den består derfor af celler med stor modstandskraft. Tandkødet er kroppens eneste beskyttende væv som er brudt og stadig skal yde beskyttelse til underlæggende væv. Tanden og tandkødet er forbundet ved hjælp af nogle fibre som igen også fæster tanden til knoglen. Disse fibre befinder sig helt nede omkring tandens rodspids og bevæger sig helt op til hvor tandens krone begynder. Fibrene er bevægelige med det formål at tanden har mulighed for at ”give” sig under belastning, eksempelvis når vi tygger. Disse fibre er med til hæfte tandkødet fast til tandens krone i et forsøg på at forsegle og beskytte underlæggende væv, hvor tanden ellers er brudt igennem. Derfor opstår en tandkødslomme reelt først når en betændelse opstår og vævet løsnes. Tandkødslommerne fortæller din behandler en del om sygdomsaktiviteten, men ikke alt om sygdommens udbredelse. Et sundt tandkød kan med få ord beskrives som:

  • Svagt lyserødt/bleg rosa
  • Fast tilhæftning til tandens overflade
  • Med en nubret overflade, som skrallen på en appelsin
  • Når det børstes og/eller ved rengøring af mellemrum med tandtråd, interdentalbørster eller tandstikkere, vil der ingen blødning være

Hvis du har betændelse i tandkødet kan du derfor opleve at tandkødet er hævet, betændt, rødligt, ømt og at det kan blive løst. Ved tandkødsbetændelse øges tendensen til blødning. Hvis tandkødsbetændelsen ikke bliver behandlet kan lommerne omkring tanden blive dybere. I sidste ende vil betændelsen nå til kæbeknoglen og føre til parodontose, som er en alvorlig sygdom. I det følgende vil du kunne læse den gradvise udvikling af tandkødsbetændelse.

Hvad er tandkødsbetændelse (gingivitis)?

Tandkødsbetændelse starter helt grundlæggende med bakterieansamlinger der hvor tandkødet slutter til omkring tanden. Dette skyldes utilstrækkelig mundhygiejne. Hvis disse bakterieansamlinger får lov at sidde uforstyrret og vokser i vækst og størrelse vil der opstå en tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelsen vil vise sig ved rødme, hævelse og ømhed, samtidigt vil tandkødet begynde at bløde ved milde berøringer.

Denne fase går under navnet gingivitis eller tandkødsbetændelse. De kliniske symptomer vil oftest fremstå ret milde, men for din tandplejer eller tandlæge, vil der være tydelige forskelle.

Ved en videre udvikling af sygdommen vil der ske en yderligere blodgennemstrømning. Dette betyder at kroppen nu har mulighed for at sende langt flere hvide blodlegemer af sted for at bekæmpe infektionen. Den nye store mængde af blod der tilføres tandkødet vil kunne vise sig ved at tandkødets overflade vil fremstå meget rød og det vil kunne begynde at bløde ved selv den mindste påvirkning. Denne blødning er et klart tegn på, at der er betændelse i tandkødet. At blodgennemstrømningen øges, betyder at tandkødet vil blive hævet og slap i konsistensen ydermere vil tilhæftningen til tanden vil løsnes. Dette skyldes at bindevævet nedbrydes for at skabe plads til de nye blodkar, blodet og de hvide blodlegemer.

Tandkødsbetændelsen er en kronisk betændelse i tandkødet omkring tandens krone. Det er endnu kun i det øvre tandkød at betændelsen sidder og derfor vil der ikke være nogen dybe tandkødslommer eller mistet knogle. Bakterier kan altså være en direkte årsag til tandkødsødelæggelse ved udskillelse af affaldsprodukter, men den største skadelige effekt vil være fra de reaktioner immunforsvaret igangsætter.

Der findes to typer af etablerede tandkødsbetændelser.  Den ene forbliver stabil og udvikler sig ikke i flere måneder eller år, mens den anden bliver mere aktiv og udvikler sig til en destruktiv læsion, også kaldet parodontose.

Som ryger oplever man ikke nødvendigvis symptomerne som beskrevet. Dette kan forklares ved at nikotinen i cigaretterne får blodkarrene til at trække sig sammen. At blodkarrerne trækker sig sammen vil betyde en mindre hævelse og at blødningen ikke kan ses i samme grad.

Hvor tit skal jeg have renset tænder?

Hvis tænder og tandkød ikke holdes rent, samles der bakterier langs tandkødskanten. Disse bakterieansamlinger vil med tiden forkalke grundet spyttets indhold af mineraler, hvilket går under navnet tandsten. Tandstenen vil fremstå hård og med ru overflade, og ikke som de tidligere bløde plak belægninger. Tandstenens ru overflade kan medvirke til ansamlinger af bakterier. Disse ansamlinger og tandstenen kan virker tandskødsirriterende og føre til betændelse.

Hvis belægningerne fjernes fra tænderne og tænderne holdes rene, vil tandkødsbetændelsen gå i sig selv efter få dage og tandkødet vil nu blive sundt igen.

Hvis først der dannes tandsten, kan dette være utroligt svært at komme af med selv. Dette er en opgave for din tandplejer eller tandlæge. Det er meget forskelligt hvor meget og hvor hurtigt man danner tandsten, derfor er det en god ide at snakke med sin tandlæge eller tandplejer om, hvor ofte det er nødvendigt med en tandrensning.

En tandrensning kan derfor være nødvendig for opretholdelsen af en god mundhygiejne og sunde tænder. Formålet med en tandrensning vil være at behandle og forhindre bakterielle ophobninger samt det at forebygge tandsygdomme.

Som udgangspunkt vil en tandrensning som regel bestå i at tandlægen eller tandplejeren foretager en grundig undersøgelse af munden og tænderne. Herefter vil tænderne blive renset for bløde og hårde belægninger. Der eksisterer flere forskellige behandlingsmetoder, når en tandrensning skal foregå.

Ved den traditionelle behandlingsmetode anvendes de klassiske mekaniske hånd-instrumenter. De nyere metoder indebærer brug af ultralyd. Ved en tandrensning ved ultralyd udnyttes vand under tryk og højfrekvente svingninger. En sådan metode er især fordelagtig, hvis du som patient lider af tandlægeskræk, da behandlingen kan virke mere nænsom og mindre tidskrævende.

Lider du af tandlægeskræk, kan du læse mere om hvordan vi hos Tandlægerne på Amager har stor fokus på at gøre oplevelsen i tandlægestolen behagelig og succesfuld, her

Hvis en tandkødsbetændelse for uforstyrret lov til at udvikle sig vil sygdommen nu kaldes parodontose og hermed antage et langt mere aggressiv karakter. Det er langt fra altid at gingivitis bliver til parodontitis og det kan tage måneder eller år at nå fra den etablerede tandkødsbetændelse til parodontitis. Karakteristisk for denne overgang vil typisk være at der udover rødme, hævelse og tendens til blødning, nu vil være irreversible skader i form af fordybede tandkødslommer og tab af tandens fæste. Det er derfor knogletab og fordybede tandkødslommer der markerer forskellen på tandkødsbetændelse og parodontose.

Lider du af parodontose, kan du læse mere om hvordan vi hos Tandlægerne på Amager, gør en stor indsats for at planlægge et behandlingsforløb der er individuelt tilpasset dig, under afsnittet parodontose