Tandlægeskræk

Hos Tandlægerne på Amager, har vi særligt fokus på behandling af patienter med tandlægeskræk. Dette skyldes, at vi ved at mange danskere bevidst fravælger at gå til tandlægen. Nogle af vores patienter er bange for om behandlingen er forbundet med smerter, mens andre er ubekvemme over hele situationen omkring det at gå til tandlægen. Udover dette, er mange nervøse for, hvad deres behandling ender med at koste.

En grundforudsætning, for at vi kan behandle patienter med tandlægeskræk, er at alle behandlinger foretages fuldkomment smertefrit. Ved hjælp af skånsomme bedøvelsesmetoder, er det nemlig muligt at undgå smerter fuldkomment.

Har du gået i mange år, uden at have været til tandlægen, er det ikke unormalt at du tror at tingene står værre til, end de gør i praksis. At starte et behandlingsforløb, er derfor sjældent en lige så stor økonomisk byrde, som mange af vores patienter frygter. Uanset hvad, vil det altid være billigere, at sætte ind på et tidligt stadie, end blot at lade stå til. Ved at tage problemerne i opløbet, kan man nemlig minimere mange af de omkostninger, som der er til den egentlige behandling.

Lad os hjælpe dig med din tandlægeskræk, så vi sammen kan sikre, at der tages hånd om dine tænders sundhed.